Kontanthjælpsreformens konsekvenser for hjemløse i Danmark

introduktion til kontanthjælpsreformens udfordringer

Den seneste kontanthjælpsreform i Danmark har skabt debat om dens konsekvenser for landets mest udsatte borgere. Flere kommuner og organisationer advarer om, at den nye reform kan føre til øget hjemløshed blandt kontanthjælpsmodtagere på grund af lavere ydelser og ændrede boligstøtteregler. Lars Løkke Rasmussen, partileder for Moderaterne, har offentligt erkendt behovet for akut hjælp til denne gruppe. Denne artikel dykker ned i baggrunden, konsekvenserne og de mulige løsninger på problemet.

hvad går kontanthjælpsreformen ud på?

Kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft 1. juli 2023, har blandt andet sænket ydelserne for mange kontanthjælpsmodtagere til omkring minimumssatsen på cirka 6.800 kr. før skat. Samtidig er en særlig boligstøtte til kontanthjælpsmodtagere blevet afskaffet, hvilket tidligere blev udbetalt til omkring 11.000 personer. Disse ændringer betyder, at flere ikke længere har råd til at betale deres husleje og risikerer derfor udsættelse.

kommunernes rolle og bekymringer

Flere kommuner, herunder Københavns Kommune, har advaret om, at kontanthjælpsmodtagere med de nye lave ydelser ikke kan blive boende i deres boliger. Socialforvaltningen i København har fx oplyst, at 44 borgere er blevet fjernet fra den boligsociale venteliste, fordi de ikke opfylder økonomiske krav. Denne situation peger på et hul i reformens implementering, som politikere nu forsøger at lukke.

lars løkkes forslag om akut huslejetilskud

Lars Løkke Rasmussen har foreslået, at der sættes et midlertidigt huslejetilskud i værk, så kommunerne kan hjælpe kontanthjælpsmodtagere, der er i risiko for hjemløshed. Han understreger, at reformen i sig selv har gode intentioner, men at der er opstået et problem, fordi den ikke spiller sammen med aftalen fra 2021 om flere billige boliger til udsatte.

Moderaterne arbejder på at sikre, at der bliver fundet “friske penge” til at hjælpe denne udsatte gruppe, indtil de nye boliger er bygget og tilgængelige. Lars Løkke håber på bred politisk opbakning fra både Socialdemokratiet og Venstre til at etablere denne brobygning.

eksempel på boligaftalen fra 2021

Aftalen fra 2021 afsatte 900 millioner kroner til at skabe 2.250 almene boliger med en maksimal husleje på 3.500 kroner. Indtil videre er der dog kun søgt om 16 millioner kroner til projekter i Aarhus og Roskilde, og Københavns Kommune har ikke ansøgt om midler fra puljen. Det betyder, at indsatsen for billige boliger endnu ikke har haft den forventede effekt, og derfor er akut hjælp nødvendig.

kritik og politiske holdninger

Socialdemokratiet, med statsminister Mette Frederiksen i spidsen, fastholder, at kontanthjælpsreformen er en god og nødvendig ændring. Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek har også udtalt, at reformen samlet set ikke forventes at øge hjemløsheden. På den anden side har Moderaternes spidskandidat til kommunalvalget i København, Ellen Emilie, kritiseret regeringen for ikke at have forudset konsekvenserne og for at lade udsatte borgere stå uden boligmuligheder.

Lars Løkke Rasmussen bakker op om denne kritik og mener, at det er afgørende at handle hurtigt for at forhindre, at kontanthjælpsmodtagere ender på gaden.

hvorfor er boligstøtte vigtig for kontanthjælpsmodtagere?

Boligstøtte har traditionelt været en afgørende hjælp for kontanthjælpsmodtagere, da den hjælper med at dække en del af huslejen og dermed sikrer en stabil bolig. Når denne støtte fjernes, står mange tilbage med en økonomisk ubalance, som kan føre til udsættelse og i sidste ende hjemløshed.

Det økonomiske pres kan også have negative konsekvenser for borgernes muligheder for at komme i arbejde eller uddannelse, da en ustabil boligforhold ofte skaber større sociale og mentale udfordringer.

hvad kan gøres for at hjælpe de udsatte?

• Indførelse af midlertidige huslejetilskud: Som foreslået af Lars Løkke, kan kommunerne få mulighed for at støtte økonomisk, så udsatte ikke mister deres bolig akut.
• Øget udbygning af almene boliger: Realisering af boligaftalen fra 2021 med fokus på flere billigere boliger til kontanthjælpsmodtagere og andre udsatte grupper.
• Bedre koordinering mellem reformer: Sikre at kontanthjælpsreformen og boligpolitikken spiller sammen, så der ikke opstår uventede huller i sikkerhedsnettet.
• Sociale indsatser og rådgivning: Styrke socialrådgivning og støttefunktioner, så kontanthjælpsmodtagere kan navigere i systemet og få hjælp til både bolig og beskæftigelse.

afsluttende tanker og perspektiver

Kontanthjælpsreformen rummer mange gode intentioner om at skabe incitamenter til arbejde og selvforsørgelse, men den har samtidig afsløret udfordringer for Danmarks mest udsatte. Lars Løkke Rasmussens opfordring til akut huslejetilskud peger på en nødvendig midlertidig løsning, mens den langsigtede indsats med flere almene boliger stadig skal realiseres.

Det er vigtigt, at politiske beslutningstagere samarbejder på tværs for at sikre, at de udsatte kontanthjælpsmodtagere ikke betaler prisen for reformen med hjemløshed. Samtidig kan man via sociale tiltag og økonomisk støtte skabe bedre rammer for at bryde den negative spiral, som boligusikkerhed ofte fører til.

Hvis du vil læse mere om praktiske løsninger til hverdagen, har vi på Spaendende læsestof til hverdagen samlet artikler, der kan inspirere til gode beslutninger og bedre økonomisk styring.

Mens bolig- og socialpolitikken debatteres, kan det også være værd at se på, hvordan man bedst optimerer sit privatbudget. For eksempel kan en investering i find alt i træpiller online være en økonomisk fordelagtig løsning til opvarmning, der hjælper med at holde faste udgifter nede i hjemmet.

Det er en kompleks udfordring, men med koordinerede tiltag kan Danmark sikre, at ingen kontanthjælpsmodtagere mister deres bolig og ender som hjemløse.